sygesikringDK logoRAB

Mangler du energi?

Vinteren er den kolde periode, den tid på året hvor kroppen skal restituere og lade op til foråret, hvor vi er på vej ud af vores dvale. Hvis der er underskud af energi kan kroppen fortsætte med at være i dvale langt ind i foråret.

Træthed er oftest en del af et større billede af årsager til lavt energiniveau. Uregelmæssig søvn, forkert kost, sygdom gennem længere tid, overanstrengelse, tab af blod gennem traumer, fødsler og kraftig eller længerevarende menstruationsblødning er bare nogle af de ting der kan forsage træthed. Også medicinindtag gennem længere tid kan have en negativ effekt på kroppen.

Træthed og manglende energi er som regel ikke den primære årsag til at man opsøger mig. Det er næsten altid en specifik gene folk kommer med, men det kan være lige så belastende for kroppen hele tiden at være i energiunderskud, og dette kan give en masse negative følger.

Er du plaget af træthed, mangel på energi, mangel på glæde, trætte og ømme muskler ved den mindste bevægelse, er akupunktur en rigtig god løsning.

Akupunktur hjælper kroppen at finde sin naturlige balance samtidig med at det styrker immunforsvaret, hvilket gør at kroppen selv kan genopbygge energien og få livet til at se lidt lysere ud.